Jewellery by Amanda er startet af Annemette og Thomas Rønnow. Især Annemette har i mange år haft en stor passion for smykker og da muligheden bød sig for at åbne en webshop, var der ingen tvivl.
Det skulle være smykker.

Noget der altid har betydet meget for Annemette er hjerter og diamanter. Hvilket også altid vil være at finde i deres kollektion. Hjertet symboliserer kærlighed. Det kan være kærlighed til hinanden eller noget så simpelt som kærlighed til livet. Livet er en gave og vi skal værdsætte det, hver dag. Diamanter er mange pigers drøm og Annemette elsker også alt ”der skinner”. I Jewellery by Amandas kollektioner er valget dog faldet på stenen Cubic Zirconia, der gør smykket mere prisvenligt for alle.

Familien har haft og har alvorlige og kroniske sygdomme samt handicaps helt tæt inde på livet i familien. Derfor er et af formålene med webshoppen at donere 5% af omsætningen hver måned til en organisation inde for alvorlige og kroniske sygdomme, eller handicap.

JewelleryByAmanda er en del af TeeAr Shops.

Webshoppen er opkaldt efter deres datter Amanda, hvilket på latin betyder ”den der bør elskes”

back